Om mig

Jeg er læser af natur, har allerede siden før jeg startede i skole læst bøger, gennem livet har der været tidspunkter, hvor det ikke blev så mange, men jeg har altid haft en godnat-læse-bog… Ellers kan jeg ikke falde i søvn. Litteraturen har således været en stor passion gennem hele mit liv, jeg holder af de indre universer bøgerne skaber, og er der noget bedre end at få input eller dele en fantastisk læseoplevelse med andre læsere.

Du kan læse lidt mere her i artiklen:
Politiken torsdag d. 10. december 2015


Jeg er mor til to, en søn og en datter. Uddannet pædagog, med kommunikation som omdrejningspunkt. Efter en færdselulykke ødelagde min nakke, ryg og bækken, er jeg nu pensioneret fra mit tidligere hverv. Det har så givet rum til min livslange lidenskab litteraturen. Jeg begyndte at anmelde bøger for et krimisite og i 2014 etablerede jeg Bognørden.


I dag har jeg faste anmelder-aftaler med en række forlag
Se listen over samarbejdspartnere her.

Udover de faste aftaler får jeg løbende  henvendelser fra andre forfattere og forlag om både anmeldelser og hjælp med gennemlæsning og redigering. Jeg anmelder både børnebøger, ungdomsbøger, fagbøger, skønlitteratur, biografier, noveller og digtsamlingen - og spænder bredt indenfor genrene. 

 Jeg donerer ofte bøger til en nonprofit organisation Læs for livet som giver børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet & KABS som er et behandlingscenter for misbrugere, en mulighed for at (gen)opleve litteraturens dejlige verden. (klik på navnene for at læse mere)

Jeg stiler efter at mine anmeldelser skal være letlæselige, velbegrundede og, at mine holdninger til det læste skal uddybes på en saglig måde. Alle anmeldelser er naturligvis subjektive, men jeg giver mine læseoplevelser videre således, at du kan bruge mine anmeldeser som en form for rettesnor, hvad enten vi er enige eller uenige i bedømmelserne.




I 2016 blev jeg nomineret til Dansk Bog Blog Award.

Ved brug af citater og/eller gengivelse af hele eller dele af anmeldelserne skal tydelig kildeangivelse være til stede: http://bognorden.blogspot.dk/

For yderligere info eller forespørgsler kontakt: info@bognorden.dk



© Bognørden


1 kommentar:

  1. Hej Stina
    Jeg er blevet opmærksom på din eksistens via Litteratursiden. Jeg tænkte om du ville være interesseret i at anmelde min roman "Appelsinæblet". F.eks. til din blog og til Litteratursiden. Hvis du er det, vil jeg sende dig et eksemplar. De bedste hilsner Lars Olsen Aasen. se mere her http://aasen.dk/konsul.html

    SvarSlet