søndag den 21. maj 2017

Os imellem

AF Wenche Thinnesen Vogtmann


265 sider Brændpunkt

Så er hun tilbage, forfatteren, der udover at være novelleforfatter, også er uddannet skibsfører, erhvervs- og uddannelsesvejleder, coach og mindfulness instruktør. Jeg havde den store fornøjelse at anmelde hendes debutsamling (se mere nederst) og kan godt tillade mig at sige, at forventningerne til denne "svære" toer, var store.

Os imellem er, præcis som forgængeren, en novellesamling, der rummer mennesker som vi er flest. Denne samling består af 13 noveller af forskellige længder: 

1. Frihedens Indsnævring: om at være fanget i sig selv og sine omgivelser efter at være kommet ud af et virkelig  usundt forhold.

2. Eksperimentet 4 minutter: om et møde uden ord mellem to ukendte mennesker.

3. Vejen imellem: om to skæbner, der uden at kommunikere, er stærkt forbundne og faktisk lever i en form for symbiose.

4. Toget: om to små drenges ubrydelige venskab

5. Vandringens mand: om en kendt TV vært, der ikke kan finde ro i hverken sig selv eller sit parforhold, og derfor konstant er på jagt efter netop roen i sig selv.

6. En nat mere: om at forstå, at det er slut.

7. Farlig leg: om en psykolog på meget, meget gyngende grund.

8. En bristet drøm: om at savne og forlade for at redde andre.

9. To virkeligheder: om et venskab, der endte grusomt og som mange år efter, stadig sidder dybt i sjælen og nu endelig ser ud til at kunne genetableres.

10. Nærværets afstand: om alkoholikeren, der pludselig hanker op i sig selv for at gøre op med en fortid, han har forsøgt at drukne i årevis.

11. Dobbelt op: om en mors afgrundsdybe fortvivlelse over sit barns handlinger.

12. Guds vilje: om en drengs store savn af den afdøde mor og om at komme videre.

13. Mørketal: om soldatens traumer.

Fælles for samlingen er mødet med mennesker, interaktionen mellem mennesker. Om det er børn eller voksne, venner, par eller forældre, så har alle novellerne den fællesnævner, at nogen får stor betydning for figurenes liv - på godt eller ondt. 

Wenche Vogtmann kan noget helt særligt med ord, hun kan trække læseren helt ind i hovedet på sine figurer, helt ind i hjertekulen, der, hvor det for alvor batter og der ingen vej er ud - for udover at fortælle, så evner Vogtmann at fængsle og fastholde læseren, så det er fuldkommen umuligt at lægge bogen før sidste linje er læst.

. Denne samling består primært af dystre tanker og svære følelser, den beskriver mennesker på kanten af livet, mennesker, der kæmper med både dem selv, deres monstre og omverdenen. Det er mennesker, der er blevet svigtet, har svigtet dem selv eller andre og nu er nået til det punkt, hvor enten skæbnen eller de selv har stillet dem overfor et ultimatum. Det giver en både grusom, hjerteskærende og virkelig stærk læseoplevelse. Sproget flyder, personportrætterne er spillevende - det kunne det være beretningen om du og jeg. Og så evner forfatteren igen at beskrive interaktionerne så læseren faktisk er til stede i universerne selv. 

Jeg var meget begejstret for forgængeren, havde som nævnt, meget høje forventninger til denne efterfølger, og ganske kort kan jeg sige, at alle mine forventninger blev opfyldt til fulde - og mere til. Samlingen er knivskarp, nærværende og faktisk sidder jeg, trods det mørke tema, og føler at jeg har hørt de litterære fugle synge. Jeg har siddet med våde øjne, med en knude i maven, med et kærligt smil om læberne og med en enorm vrede, for det, der overgår "mine" personer under læsningen, sætter dybe spor. 

Min begejstring for noveller er stigende, blandt andet med stor hjælp fra denne forfatter. Og nu er øjeblikket så kommet, hvor jeg skal uddele min første "fuldt hus" bedømmelse af netop noveller, for det kan ganske simpelt ikke være anderledes. Dette er sublim fortællerkunst, krydret med enorm stor menneskelig indsigt, helheden giver et virkelig varmt og vedkommende indblik i det menneskelige mørke. En absolut mustread.
Mere tak, og gerne snart!




Tidligere udgivet:

Novellesamlingen Livets omstændigheder - Læs anmeldelsen her

© Bognørden

Ingen kommentarer:

Send en kommentar