torsdag den 29. januar 2015

Svend! Hvor har du gjort af mine trusser?

AF Ole Rasmussen



183 sider Politikens Forlag

Denne fantastiske bog er en rejse gennem danmarkshistorien, illustreret og fortalt
gennem annoncer fra Politiken fra de sidste små 130 år.
Forfatteren har knyttet forklaringer til annoncerne, dels hvad indhold angår, men
samtidig en super fortælling om ændringerne op gennem århundredet. Her findes
reklamer fra alt fra kultur, medicin, liveseliksir, over hårde hvidevarer, møbler og
tv, til porno og ægsteskabs/kontaktannoncer og meddelelser fra politiet.

Her kommer et par eksempler:

10 januar 1894 kunne man læse følgende annonce:
I forbindelse med min velrenomerede Cyclekøreskole paa Wodrofflund har jeg fra 1ste Novbr. i Salen indrettet et Cycleridehus, der anbefales ærede Cyclister. som i den for Cyclesport ugunstige Aarstid maate ønske daglig motion.

7. marts 1909:
Prøv Minutbudding; 
1 pulver, 3 Pægle Vand og lidt Sukker giver en udmærket og billig dessert. 
Færdig på et øjeblik. 
Med hver Pakke følger 6 nye originale opskrifter af Forfatterinden til Frøken Jensens Kogebog.
Faas overalt.

2. november 1948:
Hedder de Nielsen?
Så kan De maaske hjælpe en ung dame i en kedelig situation. Hele min familie hjemme i Aarhus ved at jeg er forlovet og skulle giftes med "Nielsen",
men nu er forlovelsen hævet, og jeg har ingen Nielsen. Ægteskab.

13. november 1957:
En ældre herre med stor pension søger en dames bekendtskab paa ca. 70 aar med mindst 3 værelser, helst m. centralvarme. Evt. ægteskab.

Det er jo svært at bedømme en bog af denne helt usædvanlige slags, men præmissen
bliver, at jeg havde en fantastisk tur ned af memory lane, jeg blev klogere og var
i det hele taget super godt underholdt. Denne bog skal på det varmeste anbefales,
den kan tages frem igen og igen, og læses i efter behov eller i én køre -
den vil skabe glæde og debat i enhver læsers omgangskreds.



onsdag den 28. januar 2015

Kantate

AF Kristín Marja Baldursdóttir



228 sider Gyldendal

Den skønne islandske forfatter ligger højt på min favoritliste, specielt romanerne
om Karitas, gjorde stort indtryk på mig, ligeleden den seneste: Fra hus til hus
Jeg havde derfor set meget frem til denne nyeste i rækken.

Præcis som forgængerne er dette en roman om Island og menneskene deroppe,
jeg holder meget af det herlige spil i sproget, de gode miljøbeskrivelser og frem for alt de solide personbeskrivelser, men denne gang blev jeg desværre fælt skuffet. 

Handlingen er denne gang henlagt til en hotelejerfamilie, midtpunktet er Gylfe og hans hustru Nanna. Deres datter, der arbejder på hotellet, onklen der er revisor,
halvbroderen der er skuespiller og bor hos sin mor med sine weekendbørn og endelig
revisorens nevø, der lejer et værelse hos ham. Familien er glade for hinanden, men lider
alle som en af, at det meste i interaktionen mellem dem er usagt. Da en fransk 
fotograf dukker op i deres midte, kommer deres indbyrdes forhold op til revision,
ligesom han tilsyneladende bringer det grimmeste frem i dem alle. Handlingen er
udenfor tid og sted, og tempoet er som altid yderst adstadigt.

Selv om sproget er en herlig oplevelse, bliver romanens opbygning for rodet for mig,
det skiftes mellem første og tredje person, der er ikke ordinært opbyggede afsnit, så
det er ofte meget svært at se, hvilken person afsnittet omhandler og endelig er der
en fortæller ind imellem. Det ødelagde faktisk mit flow og gjorde at jeg havde
ovenud svært ved at fastholde koncentrationen, hvilket er en meget stor mangel.

Dertil skal lægges, at jeg ikke synes personerne er lige så stærke i deres fremtræden,
som Baldursdóttir ellers er garant for - jeg er derfor skuffet over at hun denne gang
ikke evner at formidle klart og kommer naturligvis til at sammenligne med de forgående
og det falder Kantate altså helt igennem på hos mig.

Læsere, der holder af de islandske fortællinger, de dybe og særegene personer
vil atter finde glæden i denne roman, og kan man abstrahere fra de flydende afsnit
vil man ganske givet finde større glæde ved den end jeg evnede.





mandag den 26. januar 2015

Nyrup

AF Henrik Qvortrup & Niels Lunde


362 sider Aschehoug

Jeg fik lysten til at læse denne politiske biografi, da jeg læste den ene forfatters 
biografi for nylig Læs anmeldelse af Q her. Dels er jeg meget begejstret for
Qvortrups journalistiske evner og da jeg kunne krydre det med min nylige interesse
for biografier og min store politiske interesse, kom den naturligvis på listen.

Og lad mig blot starte med at fastslå: den er yderst velskrevet og levende, de to
forfattere har begået en virkelig solid politisk fortælling. Samtidig må jeg
skuffe læsere, der håber at få en solid privat beretning om Nyrup - det ønske 
bliver ikke honoreret, dels pga. biografiens politiske præmis og dels idet Nyrup
faktisk ikke rigtig havde noget privatliv, mens han arbejdede sig op mod toppen
ad dansk politik -ikke dermed sagt, at der slet ikke er noget omkring manden,
for det er der, på godt og ondt, blot lægges vægten ikke der.

Dette er beretningen om en meget usædvanlig mand, den fattige dreng fra Esbjerg,
der kommer ind i socialdemokratiet om LO som ganske ung, og slider sig opad 
for til sidst at ende som formand for socialdemokratiet og Danmarks statsminister.
Og Nyrup er en slider, han arbejder gerne i døgndrift uden tanke på hans medarbejdere,
og ofte med store svigt af hans hustruer til følge. Derudover er han en mand, der notorisk
kommer for sent, og det til alt og altid, hvilket blot er en af hans kendetegn. Dette er
også beretningen om Nyrups indtræden i folketinget og frem for alt er det beretningen
om det store formandsopgør (kup) mod Svend Auken. Uden at nævne de dybere
lag, kan jeg uden at blinke sige, at jeg blev klogere, fik nye informationer og et lidt
mere nuanceret syn på begivenhederne. Derudover er det fortællingen om en mand, 
der stiller astronomisk høje krav til sig selv, bruger og smider adskillige medarbejdere
i tiden i statministeriet, men på intet tidspunkt opfører han sig anstændigt og tager
konfrontationerne med den enkelte, han viger udenom og fyrer bl.a. via pressen.

I Q beretter Qvortrup om bogens manglende salg: Der er et afsnit om Nyrups tredje
hustru: Lone Dybkjær (de to første hustruer er ligeledes beskrevet) og det fremgår 
tydeligt at Dybkjær er en magtbegærlig kvinde, der konstant forsøger at blande sig
i sin mands gøren og laden og frem for alt, styre hans politik incl. nytårtalerne.
Det ene afsnit, som i øvrigt fylder ganske lidt i det samlede billede, blev brugt
imod forfatterne, og dermed boykottede læserne bogen. 

Til det må jeg sige: det er en stor skam, for jeg mener klart denne biografi er
både sober og velskrevet, alle medvirkende for både ris og ros, og ja, Dybkjær får
stryg, men hun får sandelig ikke mere end andre. 

Det bringer mig til det faktum, at denne biografi er bygget op omkring 200 samtaler,
med unavngivne kilder! Der er altid en skam, at mennesker ikke vil vedstå sig deres
udtalelser, og det påkalder altid ekstra sund fornuft fra læseren. Ikke at jeg sidder
med fornemmelsen af, at dette er pure opspind, tværtom - men trods det, at jeg så
udmærket kan forstå behovet for anonymitet, ville det have været et ekstra plus
at navnene kunne verificeres.

Alt i alt er dette en fantastisk bog for den politiske læser, jeg var med i forhandlingslokalerne, med når taktikken blev planlagt og udført, og jeg nød
turen, den var som nævnt både levende og velbeskrevet. Jeg har nu altid godt
kunne lide Nyrup, dette har denne biografi ikke ændret på. Men nu ser jeg det yderst
komplekse menneske, der kæmper for at gøre det godt nok, er en sublim  resultatorienteret mand, men en virkelig dårlig leder. Det var en virkelig god læseoplevelse,
oplysende og relevant, og den skal på det varmeste anbefales.



torsdag den 22. januar 2015

Signes hjemkomst

AF Lars Johansson


435 sider Gyldendal

Signes hjemkomst er efterfølgeren til Signe - Læs anmeldelse af Signe her
den unge danske kvinde, der møder en tysk soldat i Silkeborg under 2. verdenskrig,
bedrager sin mand og tager derefter ned til tyske Felix i Tjekkoslovakiet.

Denne efterfølger er præcis så levende og velskrevet som forgængeren, jeg var med det samme tilbage i efterkrigstiden og havde Signe helt inde under huden. Bogen er
blevet til efter en grundig research af fakta og samtaler med familie og nogle af
de mennesker Signe mødte på sin vej. Så råskitsen er fakta, dertil er efter
forfatterens samtaler opbygget en dybere handling, deriblandt fiktion - men også i denne
er det så fin og sober en fortælling, jeg synes forfatteren sammenfatter de to dele
til UG - det er satdig skræmmende livagtigt og godt.

Handlingen denne gang, er det første år efter Signe krydser grænsen til Danmark efter
hendes fire år i Tyskland. Da toget ankommer til Danmark bliver hun anholdt i toget,
sigtet for stikkeri og senere angiveri. Bogen skildrer som navnet siger: hendes hjemkomst
og hvad der sker efter anholdelsen, både med hende selv men ikke mindst med 
datteren Kirsten og hendes familie. Uden at foregribe begivenhederne kan jeg kort
afsløre, at jeg var med i fængslerne og igen støder på Amerikanske soldater
og en Signe, der er helt uforstående overfor omverdenens "uretfærdige" og
"fejlagtige" behandling af hende, ingen nævnt ingen glemt.

 Jeg må igen sige, at disse beretninger er store læseoplevelser, først og fremmest
fordi det er de eneste jeg i mit liv har læst, hvor jeg har så voldsomt antipati mod
hovedpersonen, og alligevel er blevet fuldt og helt, indfanget i historien. Og dels
er det en stor oplevelse at læse om dels krigens gang og efterkrigstiden, denne gang
men hovedvægten på lovgivningen og danskernes syn på de mennesker, der
samarbejdede med besættelsesmagten. Derudover er jeg fanget af Kirstens historie,
selv om hun jo desværre kun er én af mange børn med sammenlignelig skæbne, 
gør Signes totale svigt, stort indtryk på mig. 

Jeg har ligeledes set den dokumentar forfatteren har lavet i samarbejde med Signes
datter Kirsten, den giver endnu et grumt indblik i Signes manglende menneskelige
egenskaber og Kirstens livslange kamp om at finde sine rødder, og en forklaring
på, hvorfor hendes mor ikke ville kendes ved hende livet igennem.
Jeg vil på det varmeste anbefale dokumentaren, som kan lånes på biblioteket:

Selv om historien er grum, kunne jeg godt tænke mig at få slutningen med, 
dokumetaren giver en del forklaringer, men sammenholdt med forfatterens sublime
fortælling, kan jeg kun opfordre til, at han runder Signes liv af, og meget gerne
indlemmer Kirstens også, så hermed en opfordring til en delt, afsluttende
beretning om denne højst usympatiske og usædvanlige kvinde.

Så mens jeg håber - og venter - skal denne have de bedste anbefaler,
Lars Johansson har begået endnu en genistreg.




mandag den 19. januar 2015

Senseis mappe

AF Hiromi Kawakami


220 sider Forlaget Hr. Ferdinand

Denne prisbelønnede Japanske forfatter var ukendt for mig indtil denne roman,
men da jeg var meget begejstret for en anden japansk forfatters værker "Trækopfuglens Krønike og Kafka på stranden" var jeg klar på endnu en japansk oplevelse.

Senseis mappe er en super sød historie, den er ultra japansk og meget meget
adstadig i tempoet - her er tid til det dybe i mennesket, og kan man indleve
sig i den japanske (fortæller)kultur er det her en fantastisk oplevelse.
Romanen er levende og velskrevet, den er super hurtig læst, da man er 
nødt til at vende næste side og blive klogere.

Handlingens omdrejning er 38 årige Tsukido, hun er single og arbejder på
kontor, hun frekventerer jævnligt en bar i nabolaget efter arbejdstid, og en dag
møder hun en tidligere lærer: Sensei på baren. De støder derefter meget ofte på
hinanden, dog først uden at tale sammen, men senere drikker og spiser de 
jævnligt sammen. Sensei er en ældre herre, der hele tiden rykker ved noget i Tsukido.
Langsomt udvikles deres noget særprægede "forhold"

Som sagt er romanen meget japansk, her er både flyvske tanker/drømme, specielle
retter og frem for alt vidsom og morale. Den er blid uden at være pladderromatisk,
dyb uden at være tung og frem for alt uden egentlig tid og sted.

Kan man indgå i disse præmisser er her en helt unik oplevelse, der skal have
de varmeste anbefalinger. 


søndag den 18. januar 2015

Genstart

AF Claus M. Lohman


Genstart er forfatterens debut, og den første i en planlagt serie. Normalt er jeg ikke specielt
begejstret for de naturvidenskabelige krimier, men da forlaget lover konspirationsteorier,
bærer jeg over med at end ikke forlaget kan finde den rette genre til bogen: Bagsiden
lover "Konspiratorisk og faktuel spændingsroman" mens forsiden lover krimi!

Som sagt faldt jeg for konspirationen, og så en anden del: Amish - jeg er fascineret
af folket, der lever i et parallelsamfund, og er stor nyder af Linda Castillos
Amish krimier, selv om de naturligvis sætter baren højt, hoppede jeg ombord i Genstart.

 Og lad mig blot starte med at sige: det var en virkelig anderledes oplevelse på flere planer,
dels er det sjældent en dansk forfatter kaster sig over amerikanske handlinger, og dels
introduktionen til begrebet "science reality" Derudover er sproget utrolig banalt, så
jeg flere gange tænkte Barbara Cartland, hvilket jeg bestemt ikke forbinder med
spænding eller krimi. Faktisk tror jeg, at dette er den bog med flest tillægsord, jeg
til dato har kastet mine øjne i - det var en speciel oplevelse.

Handlingen er opdelt i flere forskellige dele: Dels genforskeren Sarah og hende
arbejde, dels den unge Amish David, der mistænkes for mord på en studiekammerat
og dels FBI, der inddrages i sagen og pludselig udvikler historien på en helt
uventet måde. Der er rigtig mange navne i spil, så det gælder om at holde
tungen lige i munden.

Jeg er jo en stor tilhænger af solide personer og beskrivelser, det skal jeg love for
at jeg fik her, og faktisk så mange beskrivelser, at jeg fuldkommen tabte tråden i
handlingen og en del af tiden koncentrationen. Detaljerigdommen er af enorme
højder både i forklaringerne af det forskningsmæssige og personernes gøren og laden.
Faktisk vil jeg påstå, at en gedigen redigering på minimun 200 sider, ville give mig
en langt bedre og mere læseværdig handling. 

Som nævnt er jeg interesseret i Amish folket, og denne del havde jeg virkelig set frem til,
men desværre blev jeg slemt skuffet: også her er der virkelig mange forklaringer, 
utrolig mange gentagelser og sammenholdt med de banale dialoger og karakterer
blev det en stor skuffelse. Jeg vil dog påpege af det meste af historien omkring
folket er faktuelt, udover fejl i aldersgrupper og begrebet "de andre" er delene
gengivet efter virkeligheden. Ligeså vil jeg fremhæve de naturvidenskabelige gennemgange, det var de steder jeg tydeligst mærkede forfatteren brænde igennem, 
desværre blev de for mange og lange til at jeg fandt dem interessante.

Udover de fakta forfatteren henviser til, fandt jeg bogen blottet for realisme i store
dele af handlingen, blandingen af de tunge dele med en meget voldsom
aktion del, faldt helt igennem hos mig. Plottet holder faktisk, så trods det urealistiske
holdt denne del, og åbner ligeledes en dør for at den næste i serien kan samle
op, hvor denne sluttede. 

Kort sagt: en tung omgang at komme igennem, er man til utraditionelle romaner
skal denne afgjort anbefales, jeg fik desværre slet ikke det ud af den, jeg havde
sat næsen op efter, men jeg kom igennem.















lørdag den 17. januar 2015

Axel Strøbye - En tragisk komedie

AF Peer Kaae & Per Kuskner


235 sider People´s Press

Jeg er først for nylig begyndt at finde interesse ved biografier, denne genre har ikke
rigtig været i mit søgelys indtil nu. Dels idet jeg ikke er interesseret i kendisfaktorer
og dels idet jeg har haft så mange andre gode bøger i reolerne. Men nu er interessen
vakt, dog med den betingelse, at det skal være mennesker, der har noget at byde på,
udover at være kendte - drivet og indholdet er det interessante for mig.
Jeg læste med stor glæde den ene forfatteres biografi om Karl Stegger
Læs anmeldelse her, og da han også har medvirket her, kom den på listen.

Jeg har jo en alder, hvor jeg ikke havde min gang på de mange teatre, til gengæld er
jeg vokset op med de fantastiske danske lystspil i tv og på video - Jeg har altid
holdt meget af de fleste af dem, og kan sagtens sidde og nyde dem den dag i dag - 
det går ikke af mode i min optik. Så jeg er naturligvis også vokset op med Axel
Strøbye og hans skæve og skønne figurer. Efter hans seneste hustrus død, kom
der mange grimme fortællinger frem, dem ville lede efter forklaringen på her.

Axel Strøbye kom uventet til verden som "ekstra" barn idet hans tvillingebror
kom 15 min inden Axel og forældrene ikke anede der var to børn i vente. Axel voksede
op i et ukærligt hjem, hvor han fik fortalt at han var uventet og derfor altid havde
følelsen af at være til overs og uønsket. Trods forældrenes store forfordeling af 
broderen, var de to uadskillelige, og dannede sammen med fem andre drenge en
loge, der viste sig at holde i 65 år. Axels store drøm er skuespillet, men da forældrene 
ikke bifalder dette valg, må han over andre fag inden han bliver optaget på teatret.

Biografien en en gennemgang af Axels karriere, og en gennemgang af hans store
forbrug af kvinder. Hans første ægteskab sløjfede han, da hans hustru ikke kunne få
børn - det knækkede hende for livet. Derefter møder han sit livs anden store kærlighed
Lone Hertz. De lever storfuldt sammen, men får to børn sammen; en søn og en datter, hvoraf Tomas bliver hjerneskadet af en vaccine. Begge forældre svigter i grov grad
alle børnene (Lone havde allerede en søn) og helliger sig for det meste deres egne karrierer
og ønsker. Axel begynder at have forskellige elskerinder, og da Lone finder ud af dette
vælter hendes verden, hun kommer dog tilbage til Axel, men med det krav, at kan han
så kan hun også have elskere - Det kunne Axel slet ikke acceptere, at manden havde
udenomsaffærer var helt okay, men så absolut ikke kvinden! De brød op og selv
om Axel aldrig kom sig over bruddet faldt han for kollegaen Hanne Borchsenius.

Hanne blev efter få år alvorlig psykisk syg, i dag ville man ikke tøve med at sige, at
hun tydeligvis var psykopat. Hun ødelagde alt for Axel: hans forhold til børnene, som hun forbød ham at se, hans forhold til venner og kollegaer og hans karriere - og Axel lod hende!
Trods det faktum at alle hans venner og familien advarede ham om hendes grusomme
behandling af hans datter og hendes ondkabsfuldheder overfor både venner og
kollegaer, blev han hos hende til hans liv sluttede, og døde som en ensom mand.

Hans professionelle meritter vil jeg gerne udvise respekt for, men mennesket har jeg
så afgjort ikke mange pæne ord at pynte med. Hans handlinger taler for sig selv,
og selv om han langt fra er den eneste, er hans behandling af børnene så grænseoverskridende, at jeg næsten mangler ord. 

Forfatterne afslutter fortællingen med b.l.a " Man kan måske hævde efter at have læst
denne bog, at vi ikke kom helt ind under hårrødderne og fik fat i sjælen på mennesket
 Axel Strøbye" Og det er præcis den tanke jeg sad med flere gange; der er mange
gennemgange af forestillinger og film, men for få indslag om mennesket. F.eks. er der
mange udtalelser om Axels hjælpsomhed og humor, men de udtalelser der trods alt
forekommer om hans voldsomme temperament, står alene uden forklaringer. Jeg fanger
præmissen med at Axel var en utrolig privat mand, der lavede en falsk ydermur og
gemte hans mørke sider bagved, men jeg savner alligevel dybde og en bedre indsigt
i de mange brudte venskaber og karriereskridt.

Biografien er velskrevet og fint illustreret, den giver et fint billede af en dygtig
skuespiller, der efter min bedste overbevisning var en ulv i fåreklæder i privaten.
Den sætter mange tanker i gang, og trods den manglende dybde er den læsværdig.



fredag den 16. januar 2015

Hundrede og én dag - Beretning fra Bagdad

AF Åsne Seierstad


328 sider Gyldendal

Denne biografi er efterfølgeren til den helt fantastiske: Boghandleren i Kabul, som jeg
var vældig begejstret for, derfor er jeg nu i gang med hendes øvrige beretninger
fra verdens brandpunkter. ovenpå forgængeren var forventningerne sat højt, og
lad mig blot starte med at sige, at de trods alt ikke blev indfriet til fulde.

Åsne er norsk journalist og udenlands korrespondent, norden bruger hende til
at formidle krigens gru hjem, således skrev hun også for Politiken og lavede
indslag til DR under krigen mod Sadam Hussein - dette er en beretning om tiden
op til hans afgang, dagene under Amerikansk beskydning og endelig nogle få 
beretninger fra det "frie" Irak. Ind imellem står nogle af de artikler hun sendte
hjem mens hun var i Bagdad.

Åsne Seierstad ankommer, trods massive visum problemer, til Bagdad små to 
måneder inden krigen bryder ud. Vi er med på de time og daglange ventetider, mens
alle udenlandske journalister skal melde sig i informationsministeriet, vi er med
når Åsne sammen med den tolk ministeriet har udpeget, forsøger at tale med den
almindelige Iraker, og frem for alt, er vi med på besøg i de ventende journalisters 
dagligdag. Derefter falder bomberne, Amerikanske soldater har indtaget Bagdad, og
mens Sadams folk står og ser over på tanksene, garanterer han, at der ikke er 
Amerikanere i Bagdad! Derefter er vi med på nært hold, da Amerikanerne bomber
hotellet, hvor alle de vestlige journalister bor og sender tv hjem - vi er med til
alle bortforklaringerne og erfarer på tætteste hold, hvilken gru krig er.
Slutteligt ender de 101 dages beretning med at berette om skællet mellem Irakerne,
på den ene side, de der er lykkelige for at være fri, komme ud af vold. totur og
manglende ytringsfrihed - på den anden side, de der mener at Amerikanerne slog
alt for mange civile ihjel, og ønsker dem ud af landet med det samme. Her kommer venskaber på hård prøve, og dilemmaet står lysende klart.

Desværre synes jeg Åsne træder vande gennem et stort stykke af beretningen, der
er for mange gentagelser af både information og dage. Jeg havde meget gerne
set færre gentagelser, og langt mere levende beretninger fra livet dernede. Selv med
den præmis, at ingen turde tale med hende før efter krigen, ville jeg gerne have haft
flere af de levende beskrivelser, mærke menneskene. 

Men beretningen er i sandhed en grusom oplevelse, dels de mange uskyldige menneskers
beretninger fra mange års undertrykkelse og gentagne krige, dels deres oplevelser
at angsten for det uvisse: vi ved krigen kommer, men ikke hvornår og hvordan.
Og endelig deres forskellige måde at reagere på "friheden" Der er øjenvidne beretningerne
om Amerikanernes nedslagtning af civile mennesker, og de mange andre sodater,
der har store sår på sjælen efter at se kammeraternes nedslagtninger - Kort sagt er
den et billede på, hvad krig gør ved mennesker! 

Jeg fortsætter min rejse med forfatteren og trods den manglende glød, synes
jeg afgjort denne beretning fortjener en anbefaling.


Øvrige udgivelser af Åsne Seierstad:

Boghandleren i Kabul

Englen i Groznyj

Med ryggen mod verden

En af os - Om Anders Breivik






tirsdag den 13. januar 2015

Spild af liv

AF Eva Maria Fredensborg


Spild af liv er en krimi novelle. Jeg kender forfatteren fra hendes to krimiudgivelser:
Én gang morder & Min mund er lukket, jeg var begejstret for begge udgivelser,
og venter i spænding på sidste del af trilogien: I Blinde, som udkommer februar 2015.

Normalt er noveller ikke min stærke side, jeg vil gerne have fordybelsen, og
den er i sagens natur ikke til stede i så kort en form. Men Anna Grues
novellesamling: De andre, satte min holdning på prøve, og jeg har derfor
læst nogle enkelte noveller siden, og derfor også denne, mens jeg venter
på den næste fordybelsesmulighed fra Fredensborg.

Jasmin er ny landbetjent i Nykøbing Sjælland, hendes ego var for stort til
korpset i København. Hun keder sig hurtigt, men da hun får besøg af den pensionerede
betjent, hvis job hun sidder i, begynder hun at grave i arkivskaber, der indeholder
117 uopklarede sommerhus indbrud og en drabssag. Og det viser sig at få
fatale konsekvenser for flere af de implicerede.

Som sagt, foretrækker jeg romanen frem for novellen, men denne lille godbid
er en fin og velskrevet gang underholdning, ikke mindst i ventetiden til den
nye roman udkommer. Kender du ikke forfatteren i forvejen, så vil jeg på det
varmeste anbefale dig at stifte bekendtskab med hende.


Tidligere anmeldt:

Én gang morder:

Én gang morder er forfatterens debut krimi – efterfølgeren; Min mund er lukket
var der jeg startede, idet jeg ikke rigtig havde hørt om denne forfatter, og indrømmet –
jeg er til tider temmelig konservativ omkring nye forfattere.

Jeg var meget begejstret for den svære toer, så denne debut blev rykket opad
på læse-listen, og lad mig bare sige med det samme: Det var afgjort
et godt valg. Bogen er super velskrevet, teksten flyder og læseren er på
lige fra første linje, det gør at siderne nærmest vender sig selv, og
bogen er utrolig svær at lægge fra sig, også i tankerne imellem læsningen.

Persongalleriet er primært den danske profileringsekspert Robert ( ham følger
vi videre op i serien) Han bliver kaldt til Sverige for at bistå det svenske
politi i arbejdet med en copycat. Jeg var helt inde under huden på Robert,
både privatpersonen og den professionelle – Han står fuldkommen realistisk
og levende hele bogen igennem. Det samme gør sig gældende for
samtlige medvirkende personer, og da det jo er en af mine kæpheste er jeg
meget mere end ovenud tilfreds. Samtidig er denne krimi bygget op med en
herlig psykologisk indsigt og handling – det er altså kræs for kendere :)

Politidelen er super god, alt er levende og realistisk, ligefra handlinger til dialoger.
Læseren er med hele vejen, det er faktisk ”bare” at læne sig tilbage og nyde turen.

Plottet holder hele vejen, der bygges psykologiske trin på hele vejen, man er simpelthen
NØDT til at forsøge at løse gåden, og alligevel er det først til slut,
sagens rette sammenhæng kommer frit frem – det er godt skruet sammen.

Alt i alt har jeg haft en virkelig god oplevelse, her var fuld valuta på mine krav:
realisme, gedigent politiarbejde, gode solide personer og et plot der holder.
Den skal så afgjort have en meget stor anbefaling, det var super godt –
Mere ønskes, og gerne snarest


Min mund er lukket:


Jeg har forgængeren liggende, men startede altså med toeren 
Den er virkelig velskrevet, sproget er let og flydende, læseren er fanget fra første færd, så siderne vender i hastigt tempo. Alle medvirkende er yderst realistiske og levende.
Det er jo netop en af mine kæpheste, at personer og handlinger skal være realistiske, og jeg skal da love for, at jeg fik fuld valuta her 

Politarbejdet er ligeledes fuldkommen realistisk, ingen overspringshandlinger, hovsa løsninger eller personer hvis selvopfattelse ødelægger både opklaringen og læseoplevelsen.
At enheden indenfor politet er opfundet til lejligheden, at absolut ingen betydning for hverken læseoplevelse eller realismen hos mig. Det eneste minus jeg har, er at Asta har lidt for vidde grænser, og samtidig absolut skal bringes i fare osv. Dén del må meget gerne realiseres i den næste 

Plottet holder hele vejen, det er godt skruet sammen, så læseren gætter med hele vejen, husker måske et par ting, politet glemmer, men brikkerne samles først til sidst 
Alt i alt en rigtig god krimi, hurtig og let at læse og med underholdningen sat på højt niveau.
Jeg skal så absolut i gang med forgængeren, og holde øje med nye fra denne hånd.