torsdag den 28. august 2014

Min vej ud af Nordkorea

Anmeldelse af Min vej ud af Nordkorea - AF Eunsun Kim & Sébastien Falletti 


Denne biografi er en skræmmende og grufuld beretning om livet i Nordkorea, 
diktatorens hjernevask af Landets befolkning og frem for alt den voldsomme
udsultning af et helt folk, både på det basale plan og psykologisk.

Biografien er virkelig velskrevet, den er sat med store typer, der letter læsningen,
og sammen med de kun godt 200 sider, er den læst på en eftermiddag.
Jeg var til stede alle de steder familien var, så den (desværre) yderst realistiske 
gengivelse er skrevet virkelig godt.

Vi følger den lille familie med mor og to døtre under hungersnøden, der først
koster faderen og flere ældre familiemedlemmer livet, og siden kaster
de tre ud i en vanvittig flugt, væk fra sult men til hvad?

De kommer først til Kina, hvor de bliver "solgt" til en fattig bonde, bliver udsat
for vold og nedværdigelser, og siden forsøger de at komme til Sydkorea,
for at leve som almindelige frie mennesker, med mad i maven.

Vi følger de 9 år familien er på flugt, og lad mig blot sige: det er ikke for mennesker
med sarte hjerter - det er 9 år i helvede. Men den lille familie nægter at
give op, vedbliver med at forsøge at skabe sig et bedre liv, og i sidste
ende er håbet, at verden får øjnene op for den grusomme indespærring og
behandling, Nordkoreas befolkning har været udsat for siden 1950 - 
OG hjælper indbyggerne til at få det stoppet.

Den er som sagt let at læse, virkelig grum og meget oplysende. Det var på
ingen måde hyggelæsning, men den skal have de varmeste anbefalinger.


Først nu forstår jeg intet

Anmeldelse af Først nu forstår jeg ingenting - AF Pernille Højmark


Denne biografi er velskrevet, vedkommende og levende. Sproget er
godt og læseren er fanget fra første færd.

Den veksler mellem Pernilles barndom og ungdom og nutiden, det virker godt,
specielt da paraleller trækkes og den røde tråd fremgår tydeligt.

Denne sprudlende kvinde har et sensitivt sind, hun kan ramme dybe sorte
huller, og skriver sporadisk om dem. Hendes barndom har været præget
af kæmpe svigt fra forældrene, faderen med de dybe depressioner og det
voldsomme alkoholsmisbrug og moderen, der ikke skærmer de to 
søskende, men har mere travl med at realisere sig selv og karrieren.

Jeg sad flere gange med en stor knude i maven over de massive svigt, hvordan
omgangskredsen kan vende det blinde øje til, og frem for alt hvordan
sådan en barndom sætter de lange mørke spor i resten af livet. Det er desværre et
evigt tilbagevendende problem. Alligevel er biografien én stor kærlighedserklæring
til netop forældrene.

Pernille er tydeligvis en dame med knald på, hun er rap i replikken, og står
ikke tilbage for andres fordomme og meninger - det har jeg stor respekt for.
Hendes gennemgang bærer præg af netop disse egenskaber, og jeg er
sikker på, at trods det sjove festlige liv, har det været hårdt.

Det er svært at skrive i dybden uden af afsløre for meget, men som helhed var det
en bog, der både fremkaldte smil og tårer. Jeg kunne godt have tænkt mig en 
mere dybdegående gennemgang, forcen ligger klart på barndommens
grusomme og dejlige oplevelser, resten er ligesom lidt sporadisk og
hurtigt gennemgået. 

Men jeg tager hatten af for at Pernille bryder tabuerne, både med depressioner, selvmord
og frem for alt alkoholmisbrug - Selv om jeg savner dybde, er jeg sikker på, at
det vil åbne flere øjne, og dermed forhåbentlig kunne hjælpe flere.

Alt i alt en hurtig, letlæselig biografi - den var grum og kærlig, men god.




tirsdag den 26. august 2014

Den Kongelige Egyptiske automobilklub





© Bognørden

fredag den 22. august 2014

Mercedes-Benz Syndromet

Anmeldelse af Mercedes-Benz Syndromet af Gretelise Holm


Denne (krimi) er i forklædning, den handler i meget høj grad om livet i Zimbabwe.
Gretelise Holm beskriver denne bog i anden del af hendes selvbiografi
(Kærligheden, kampen og kloden 2014) og det gav mig lyst til at læse den.

Den er velskrevet i ganske vanlig Gretelise Holm stil, sproget flyder og er herligt let
at læse. Holm kan noget med sproget, ikke kun qua hendes journalistiske virke,
hun evner virkelig at fange læserne, hvilket bestemt også er gældende her.

Denne gang følger vi den kvindelige jurist, der skal væk fra et slidt ægteskab
og en fastkørt hverdag. Hun tager derfor en udstationering i Zimbabwe for en
af de mange vestlige "donorer" dvs. de mange godgørende selskaber, der
i de år forsøgte at afhjælpe hungersnød, aids og en levevis, der minder
om de meget gamle dage. Det handler om kvindehandel, polygami, overtro,
vaner og frem for alt den voldsomme fattigdom.

Dette er historien om, hvordan vestens hjælp ender i korruption, mere sult og død,
og frem for alt er det en virkelig kærlig historie om Afrikanerne. 
Den er krydret med et meget let krimi-snit. Journalisten falder over et tredobbelt drab,
der efter sigende handler om trolddom, men som undervejs skifter fortegn og er
tæt på at koste hende selv livet. Selv om handlingen spindes rundt om
denne gåde, er det så absolut kun perifert, hovedvægten er som sagt på 
levevilkårene i de Afrikanske lande. Som krimi er den i den absolutte lette ende,
men med de fantastiske beskrivelser af livet, er den i en helt anden boldgade.

Jeg kan godt lide at selv krimier giver arbejde til de små grå, det gør denne 
helt sikkert - Desværre har jeg næsten lige læst biografien, så jeg oplevede en del,
gentagelser, det ødelagde lidt min oplevelse, men skal ikke afholde andre
fra at læse den.så jeg synes den skal have en anbefaling, for her får du en
let læselig femi-krimi fyldt med morale og tankeudvidelse 
- og det er slet ikke skidt.


søndag den 17. august 2014

Når solen forsvinder

Anmeldelse af Når solen forsvinder - Af Bødker & Bruun


Denne tredje i serien om den fuldkommen håbløse politimand Thor og hans kæreste Retsantropologen Linnea, der altid roder sig ud i farlige situationer, og altid blander sig og opklarer forbrydelserne, var ikke en jeg så hen til med glæde - jeg fandt de to første af meget ringe kvalitet, men havde et håb om at NU måtte det blive bedre. 

Der blev jeg skuffet, jeg synes faktisk denne her er langt værre end forgængerne. Sproget er nogenlunde, men dialogerne er så kunstige og fyldt med "karl-smart" udtaler, at det bliver en pine. Dertil veksler bogen mellem nutid og datid, Danmark og Spanien, rockerkrig, den spanske borgerkrig og mord i hobetal - Det virkede slet ikke for mig, sjældent har jeg fundet en bog SÅ rodet, og sjældent har jeg kedet mig så meget som jeg gjorde her. Det eneste der virker troværdigt er de historiske beskrivelser, de bliver til gengæld alt for tunge, 
gentagene og bare for meget for mig.

Persongalleriet er mangfoldigt, det gælder virkelig om at holde tungen lige i munden, samtidig er der samme problem som i de to forgående: jeg kan slet ikke mærke personerne, det er tomme hylstre uden indhold, fyldt med opblæste beskrivelser - det var en meget stor mangel i min optik. Linnea er stadig en geskæftig superwoman, fuldkommen urealistisk i sine handlinger, og et utiltalende "menneske" Thor er nok verdens dårligste politimand, hans inkompetence skriger til himlen, det var heller ikke en forbedring at give ham 
nye voldelige tendenser og et endnu større ego.

Politiarbejdet er igen det mest amatøragtige jeg har læst om, der er kæmpe fejl og mangler, som åbenbares i takt med opklaringen. Plottet er fuldt forudsigeligt, der manglede spænding og frem for alt var der alt for meget af det hele.

Alt i alt en kæmpestor rodebutik, selv om den uden tvivl er i den lette ende, var der intet let i den for mig, det virkede på mig som om forfatterne skulle have så mange facetter på som overhovedet muligt, det havde så den bagvendte effekt på mig. Jeg fandt ikke een eneste figur jeg kunne relatere til eller fattede sympati for, og er der ikke det kan jeg ikke fastholdes rigtigt, det sammen med det ufattelig ringen politiarbejde gjorde denne til een lang ørkenvandring for mig. 


torsdag den 14. august 2014

Forsvundet

Anmeldelse af Forsvundet - Af Lisa Gardner


Forsvundet er en enkeltstående krimi fra denne fantastiske forfatter. Jeg har tidligere læst: Alene og Skjult med stor fornøjelse.

Hvor de to andre har samme persongalleri og en del fælles historier, er denne bog enkeltstående, den er velskrevet, levende og yderst realistisk. Det tog mig lige et par sider at
komme ind i universet, men SÅ var jeg der sandelig også :)

I denne krimi følger vi primært den bortførte Lorraine, og hendes mand, den tidligere FBI agent, historien vesksler primært mellem de to, og de virker utrolig godt, både på handlingen og på spændingen. Vi er helt inde under huden på dem begge, og der er fuld valuta på den psykologiske del, som Gardner mestrer så godt.  De øvrige i persongalleriet er alle levende og yderst realistiske, denne krimi rummer både alkoholisme, angst, svigt, desperation, 
og et grumt billede af hvordan en lille anbragt dreng bliver behandlet - 
det er stærk læsning ved siden af selve krimidelen.

Politites arbejde er levende og for det meste realistisk, der er nogle smuttere, som fordi de er så få, desværre stikker ud i en ellers perfekt krimi. Men ingen lette eller hovsa løsninger, ingen overspringshandlinger og frem for alt levende politifolk, der kan samarbejde - skønt

Plottet holder hele vejen, jeg troede flere gange, at jeg havde løst gåden, men jeg blev overrasket da den endelig blev rullet ud. Spændingen var som sagt på højt niveau, det er virkelig noget Gardner mestrer.

Alt i alt en rigtig god krimi, der skal havde de varmeste anbefalinger - præcis som hendes to andre krimier, de fortjener et langt større publikum - jeg håber og tror det kommer :)


Lisa Gardners øvrige krimier:

Alene

Skjult

søndag den 10. august 2014

Én gang morder

Anmeldelse af Én gang morder - Af Eva Maria Fredensborg


Én gang morder er forfatterens debut krimi - efterfølgeren; Min mund er lukket
var der jeg startede, idet jeg ikke rigtig havde hørt om denne forfatter, og indrømmet - 
jeg er til tider temmelig konservativ omkring nye forfattere.

Jeg var meget begejstret for den svære toer, så denne debut blev rykket opad
på læse-listen, og lad mig bare sige med det samme: Det var afgjort
et godt valg. Bogen er super velskrevet, teksten flyder og læseren er på
lige fra første linje, det gør at siderne nærmest vender sig selv, og
bogen er utrolig svær at lægge fra sig, også i tankerne imellem læsningen.

Persongalleriet er primært den danske profileringsekspert Robert ( ham følger
vi videre op i serien) Han bliver kaldt til Sverige for at bistå det svenske
politi i arbejdet med en copycat. Jeg var helt inde under huden på Robert,
både privatpersonen og den professionelle - Han står fuldkommen realistisk 
og levende hele bogen igennem. Det samme gør sig gældende for
 samtlige medvirkende personer, og da det jo er en af mine kæpheste er jeg
meget mere end ovenud tilfreds. Samtidig er denne krimi bygget op med en 
herlig psykologisk indsigt og handling - det er altså kræs for kendere :)

Politidelen er super god, alt er levende og realistisk, ligefra handlinger til dialoger.
Læseren er med hele vejen, det er faktisk "bare" at læne sig tilbage og nyde turen.

Plottet holder hele vejen, der bygges psykologiske trin på hele vejen, man er simpelthen
NØDT til at forsøge at løse gåden, og alligevel er det først til slut, 
sagens rette sammenhæng kommer frit frem - det er godt skruet sammen.

Alt i alt har jeg haft en virkelig god oplevelse, her var fuld valuta på mine krav: 
realisme, gedigent politiarbejde, gode solide personer og et plot der holder.
Den skal så afgjort have en meget stor anbefaling, det var super godt - 
Mere ønskes, og gerne snarest :)


fredag den 8. august 2014

Københavns Brand

Anmeldelse af Københavns Brand - Af Søren & Morten Ellemose


Jeg har tidligere læst novellesamlingen Madane Salvatins Hemmelighed med stor glæde, dernæst romanen Halløj på Christiansborg, som jeg fandt af ringe litterær værdi.

Det var derfor med stor spænding jeg gik om bord i denne første krimi 
fra brødrenes hånd, på en måde kunne den jo vende vægtstangen, 
og lad mig blot konstatere, at det gjorde den så afgjort.

Sproget er sådan set okay, og da bogen er skrevet med store typer og stor linjeafstand,
er den sådan set hurtigt læst, trods det faktum at den på mange tidspunkter
forekom mig ulæselig:

Den er så fyldt med beskrivelser og baggrundsinformation, at handlingen nærmest 
drukner, jeg sad flere gange og kedede mig bravt, alt imens jeg virkelig
skulle holde fast i mig selv for at bevare koncentrationen. Og lad mig bare starte
med det gode først: Baggrundsinformationerne er i orden, det er tydeligt
at der er brugt meget energi på at denne del skulle være i orden.

Persongalleriet er yderst mangfoldigt, den eneste der står nogenlunde klart på nethinden
er Kriminalkommisær Lorentzen. Desværre drukner også han i passager, 
der vil gøre de mest madglade udgivere grønne af misundelse. Alle personer
fremstår stereotype, urealistiske og frem for alt banale i både dialoger og handlinger.

Plottet udrulles som en modsat pandoras æske, det vælter ud med nye forgreninger
og stadig mere urealistiske handlinger - mere er ikke nødvendigvis bedre, hvilket
denne bog er et fint eksempel på. Der er utrolig meget politik blandet ind i
handlingen, det gør intet, hvis forfatteren bruger det konstruktivt, det synes jeg så
absolut ikke forfatterne evner i denne bog.

Jeg savnede spænding hele vejen igennem handlingen, og den udeblev til sidste ord,
som sagt druknede den i alt det overflødige, urealistiske og yderst kunstige.

Alt i alt en virkelig dårlig læseoplevelse, der lader rigtig meget tilbage at ønske!




tirsdag den 5. august 2014

Kærligheden, kampen og kloden

Anmeldelse af: Kærligheden, kampen og kloden - Af Gretelise Holm


Kærligheden kampen og kloden er anden og sidste del i Gretelises selvbiografi

Denne anden og sidste del starter i sin helhed, hvor forgængeren slutter - Den er præcis så velskrevet, levende og vedkommende som forgængeren. Sproget flyder og læseren er fanget fra første færd. Skulle man have glemt passager fra forgængeren, kommer der ind imellem små ledetråde, så man kan nikke genkendende. 

Denne del starter med at Gretelise møder sit livs kærlighed, Knut. Hendes to døtres fødsel og deres liv primært op igennem 70-80 og 90´erne. Vi lægger ud med et unikt indblik i arbejdsgangene på en af de store redaktioner (det kunne formodentlig være alle steder)ligestillingsproblematikken og menings-differencerne. Specielt får læseren et rigtig godt indblik i den danske retssikkerhed, eller rettere mangel på samme - dét gav mig et chok, jeg mener; vi bor i Danmark og dette er nyere tid!
Vi er med på fredsmarch København-Paris, over journalisthøjskolen,
 inden vi havner i bogens tredje store force: Afrika.

Her er det igen kvindeundertrykkelse, fattigdom og manglende retssikkerhed, der står øverst på dagsordenen. Denne gang med en grundig beskrivelse af livet i de fattige landområder. Selv om jeg da på forhånd havde et vist kendskab til forholdende, var også denne del en stor og vældig interessant øjenåbner. Samtidig driver respekten og kærligheden til disse mennesker ned ad siderne - det har afgjort sat et stærkt aftryk i både hjerte og hjerne.

Det er ingen hemmelighed at netop ligestilling og retssikkerhed er store og vigtige størrelser i Gretelise Holms liv og virke, det gennemsyrer ligeledes begge erindringsbøger, men er absolut en force - ikke at læseren nødvendigvis skal være enig, men jeg sidder med et smil på læben og tænker at GH har opnået hvad hun ville med disse bøger: historien om hendes ufattelig indholdsrige liv, blandet med trangen til at fremtvinge at læseren tager stilling, 
eller som minimum forholder sig til verden omkring os... 
Og jeg er enig: det forpligter at være til :)

Gretelise Holm mener selv, at hendes bedste bog er: Mercedes-Benz Syndromet, som skulle være en Afrika roman, men endte som en Afrikansk krimi - Den har jeg endnu til gode (ikke ret længe) men indtil der, vover jeg pelsen at være uenig med hende, for disse to erindringsbøger er det absolut bedste jeg har læst fra hendes forfatterskab, det er bøger med indhold, moraler og bøger, der sætter samtlige følelser i sving, på godt og ondt.

Det kan siges kort: LÆS dem!


Gretelise Holms selvbiografi i to bind:
1 Jesus, pengene og livet

lørdag den 2. august 2014

Nedtælling til mord

Anmeldelse af Nedtælling til mord - Af Gretelise Holm


Denne fjerde i serien om Karin Sommer, er så absolut den hidtil bedste :)

Sproget er i vanlig stil utrolig letlæseligt og flydende, det har altid været en af forcerne i Holms bøger. Denne gang er handlingen bygget op således at man starter med et mord, går tilbage i tiden op til, og så slutter med opklaringen - det virkede faktisk rigtig godt for mig.
Fortællestilen er denne gang ændret, til mere baggrund og psykologisk indhold 
- yderst klædeligt.

Personerne er de kendte fra forgængerne, krydret med de til handlingen, opfundne. Denne gang er de knap så kunstige, de fremstår stadig ikke klokkeklare og tæt på, men så afgjort et syvmile skridt mere realistiske end forgængerne. Men der er mange af dem denne gang, sp tungen lige i munden - Det er som altid journalisten Karin Sommer, der er i midten, hun har det med at stå midt i orkanens øje, komme meget let og urealistisk til løsningerne og frem for alt, være alt for urealistisk - det er heldigvis også afdæmpet denne gang :)

Politiets arbejde fylder igen ikke ret meget, den smule der er, er nogenlunde realistisk - men det er stadig i den ultra-lette afdeling. Plottet holder derimod fint denne gang, læseren inviteres hele vejen med til at gætte med, men den endelige løsning kommer først til sidst - Dog hænger der et par løse tråde, der ikke bliver knyttet, og det er lidt ærgerligt  - 

Men alt i alt en fin hyggekrimi til farten eller poolen, der ikke kræver den store tankevirksomhed - Som krimi giver jeg den 2½, men da der trods alt er store forbedringer runder jeg op til 3


1. Paranoia
2. Robinsonmordene
3. Under fuld bedøvelse

Gretelise Holms selvbiografi i to bind:
1 Jesus, pengene og livet
2 Kærligheden, kampen og kloden